onsdag den 3. juni 2009

Ting 22: Wikis

Jeg har i flere år brugt Wikipedia. Jeg synes, at det er en spændende tanke, at vi her har et online leksikon, som bare vokser og vokser. Jeg ved, at mange har været betænkelige ved at bruge et sådant leksikon, som alle kan gå ind og redigere i, men så vidt jeg husker, har der en gang været en artikel, som sammenlignede Wikipedia med andre leksika, og der var ikke flere fejl end i andre leksika. Eksperterne har deres faglige stolthed, som kommer til udtryk i deres artikler om emnerne, og mange går ind og retter en artikel, når de har noget at tilføje - eller hvis de er uenige.

Jeg har lige været inde og besøge Wikipedia. Så vidt jeg kan se, er der ikke så mange, som har været inde og skrive om Sorø Bibliotek. Så den opgave bliver senere overladt til webredaktionen. Efter min mening skal der stå noget mere.

Og så er det GRATIS at bruge...

torsdag den 14. maj 2009

Nyt look til bloggen

Jeg har fundet denne baggrund på http://www.thecutestblogontheblock.com/

Det er ret simpelt:

1. Du går ind på hjemmesiden og finder en baggrund, som du vil bruge
2. Derefter logger du dig ind på Blogger - og starter med at vælge et simpelt design under Layout - skabeloner
3. Du går tilbage til hjemmesiden og følger vejledningen, dvs. du kopierer den stump kode, som vises under baggrunden med Ctrl C
4. Herefter går du ind i Blogger og vælger ny gadget i bunden af siden (HTML/Javascript): og indsætter koden med Ctrl V. Du skal ikke skrive en titel til gadget'en.
5. Gem og se din blog. Det kan tænkes at farverne på tekst og links ikke længere passer, men det kan ændres under Layout - skrifttyper og farver.

Og endnu en gang tak til Anne, som var den første til at finde denne hjemmeside

mandag den 11. maj 2009

Ting 21: Del.icio.us

Sidste uges opgave handlede om Del.icio.us. Jeg synes, at idéen bag siden er genial - dét med, at man kan gemme sine bogmærker virtuelt fremfor lokalt. Endvidere kan jeg godt lide, at det er ret simpelt at forøge samlingen af bogmærkerne, så snart man installeret det lille program og med det samme kan lave en beskrivelse af bogmærket, som kan være ganske nyttigt, når man vil dele samlingen med andre.


Jeg har valgt at lave en offentlig samling - som du kan se her. Jeg har valgt at lave en samling over nyttige bogmærker, som jeg kan bruge i det daglige arbejde. Som et forsøg vil jeg en af de nærmeste dage få indstillet børnebibliotekets computer til at være logget på del.icio.us, så vi let kan udveksle nyttige bogmærker med hinanden på samme profil (Sobbib)

torsdag den 30. april 2009

Ting 20: e-Boks

e-Boks er en gave fra himlen. Selvom jeg indimellem er et meget stort ordensmenneske, ihvertfald på arbejdet, så vokser rodet og bunkerne mig ind i mellem over hovedet og er svære at komme igennem. Jeg bruger e-Boks til alt, hvad der er muligt. Men jeg husker, at hvis dokumenterne er meget vigtige, så har jeg også udskrevet dem og gemt dem som papirkopi.

Jeg gruer for dén dag, hvor terrorister finder ud af at lægge internettet ned - det må være den ultimative katastrofe for hele den vestlige verden, så jeg anbefaler alle, at lave en ekstra kopi.

lørdag den 11. april 2009

Postkort fra Florida

Kære alle

Jeg havde meget svært ved at vælge, om I skulle have et postkort fra Orlando, Epcot, Magic Kingdom, SeaWorld eller Kennedy Spacecenter... Og derfor valgte jeg denne løsning, hvor jeg viser jer lidt fra det hele + så får I det, inden jeg kommer på arbejde igen på onsdag.

Vi er landet i Danmark igen - nærmere betegnet kom vi til Ringsted i morges kl. 8:30, men vi er noget trætte ovenpå rejsen og tidsforskellen. Men heldigvis har jeg fri tirsdag ;o)


Jeg må sige, at jeg er imponeret over Picasa - og hvor let det er at lave et smart billedshow - det har jeg brugt mange gange på vores familieblog.

onsdag den 1. april 2009

Ting 19: Flickr


sommerfugl, originally uploaded by kirstendampedersen.

Min bedste billede p.t.

Dette er det smarte ved Flickr, at man kan lave et blogindlæg direkte, så måske bliver det løsningen, når vi skal skrive dagbog fra Florida.

Ting 18: Picasa

Mine præmie-fotos



Picasa er meget brugervenligt, ligesom de andre Google applikationer. Det tog mig et ½ minut at lave dette slideshow.