tirsdag den 20. januar 2009

Ting 8 og 9: MP3 og Netmusik

Hovsa - jeg er vist lidt bagud. Jeg er begravet i forelæsninger, opgaveskrivning og pensumlæsning mange af de timer, hvor jeg ikke er på arbejde, så jeg håber, at I forstår, hvorfor jeg ikke er helt med. Men nu er der kun omkring 1 ½ uge tilbage, før jeg vender tilbage som Børnebibliotekar på fuld kraft.

Nå, det handler om min mp3-afspiller. Desværre har jeg ikke fået leget med den, fordi den - som forhåbentlig den eneste - er defekt. Men jeg har alligevel fået lavet opgaverne, så tak til Per og Elisabeth, som har lånt mig deres afspiller, så jeg kunne teste dem og vejledningerne undervejs.

Jeg har en Ipod, som jeg også er meget glad for og jeg må sige, at jeg ikke er blevet overbevist om, at jeg skal skifte til mp3-afspilleren. Ipod'en er mere brugervenlig. Men den anden er også funktionel, når man lige lærer den nærmere at kende - øvelse gør mester. Men jeg kan ikke hører lydbøger eller netmusik på Ipod'en, så det er da en god grund til at få byttet mp3-afspilleren til en, som virker...

Jeg synes, at Netmusik er lidt besværligt at bruge. Det er ærgerligt, at det ikke er muligt at lave musikfilerne i et format, som kan hentes direkte ind i Windows Media Player - men det er nok svært, når filerne skal være tidsbegrænsede. Men jeg er også sikker på her, at har man prøvet det nogle gange, så tænker man ikke længere over det - og gør det bare.

Ingen kommentarer: